Vietnamkrigen

Vietnamkrigen - kampvognUSA er en stormagt, som kun sjældent lider nederlag, i de konflikter landet involvere sig i. Et af de få nederlag var krigen i Vietnam.

Dette skete til trods for, at vietnameserne militært set var amerikanerne klart underlegne. Derfor har Vietnamkrigen lige siden været et kompleks for USA. Når amerikanerne senere hen har involveret sig i konflikter rundt om i verden, har de altid frygtet, at det skulle blive et nyt Vietnam.

Baggrunden for Vietnamkrigen

I 1800-tallet blev Vietnam en fransk koloni. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945 erklærede Vietnam sig imidlertid uafhængigt. Dette kunne franskmændene ikke acceptere. Derfor sendte de soldater med formålet at nedkæmpe, dem de anså som værende oprører.

På forhånd havde franskmændene ikke forventet den store modstand. Men størstedelen af Vietnam bestod af jungle, hvilket gjorde landet velegnet til guerillakrig.

Naturforholdene blev udnyttet af den kommunistiske modstandsbevægelse Viet Minh. Franskmændene led store tab på slagmarken. Efterhånden blev størstedelen af landet behersket af Viet Minh og deres leder Ho Chi Minh.

Ho Chi Minh mausoleum i Hanoi
Ho Chi-Minh

(1890-1969)
Vietnamesisk politiker som ledede modstanden først mod Frankrig og siden mod USA/Sydvietnam.
Opholdt sig i sine unge år først i Paris og siden i Sovjet. Blev i 1945 udråbt til Vietnams præsident af Viet Minh.
I 1976 ændrede Sydvietnams tidligere hovedstad Saigon navn til til Ho Chi-Minh City.
Billeder herover viser Hio Chi Minhs mausoleum i Hanoi.

Kort over det delte VietnamI 1954 blev der i Geneve indgået en fredsaftale. Den indebar, at Vietnam blev delt i to langs den 17. breddegrad. Nordvietnam blev herefter ledet af Viet Minh. Samtidigt trak Frankrig sig helt ud af landet.

Fredsaftalen dikterede desuden, at der senest i 1956 skulle afholdes frie valg i hele Vietnam, hvorefter landet skulle genforenes. Da det fra vestmagternes side frygtedes, at Ho Chi-Minh ville vinde en sådan afstemning, blev valgene imidlertid aldrig afholdt.

I stedet blev magten i Sydvietnam overtaget af Ngo Dinh Diem. Denne var katolik, og selvom kristne kun udgjorde et mindretal i landet, favoriserede han katolikker, samtidigt med at alle andre befolkningsgrupper blev tyranniseret og undertrykt.

Dette havde den konsekvens, at mange af de undertrykte – primært buddhister og kommunister – i 1960 dannede Den Nationale Befrielsesfront – FNL.

FNL var en modstandsgruppe, hvis mål det var at befri landet fra Diem og al udenlandsk indflydelse. Bevægelsen fik støtte fra Nordvietnam og blev siden hen af amerikanerne kaldt for Viet Cong.

1. november 1963 blev Diem fjernet fra magten ved et kup – ikke af FNL – men af militæret. I de følgende år havde Sydvietnam skiftende regeringer. Fælles for dem alle var det , at de på grund af  korruption og sociale uretfærdighed ikke havde  befolkningens opbakning.

Samtidigt fortsatte FNL ufortrødent kampen mod de nye magthavere.

USA engagerer sig i Vietnam

Efter fredsaftalen i 1954 fik Sydvietnam løfte fra USA om militær støtte, hvis landet blev udsat for kommunistiske trusler. Derudover tildelte USA styret en anselig økonomisk støtte for at holde kommunismen væk fra magten. Dertil  sendte USA et stadigt stigende antal militærrådgivere til Sydvietnam.

Men de amerikanske magthavere ønskede at engagerer sig yderligere i Vietnam. Påskuddet til dette kom i 1964. Ifølge amerikanerne angreb vietnameserne helt uden grund amerikanske skibe i internationalt farvand i Tonkinbugten ud for Nordvietnams kyst. Konsekvensen blev, at amerikanske fly udførte massive bombninger af Nordvietnam, og et stort antal amerikanske tropper og krigsmateriel blev fragtet til Sydvietnam fra begyndelsen af 1965.

I de følgende år steg antallet af amerikanske soldater i Vietnam betydeligt, og efterhånden var det USA, som overtog krigsførelsen fra det sydvietnamesiske militær. Men lige lidt hjalp det, heller ikke USA var i stand til at nedkæmpe FNL.

Vietnamkrigen - soldatMåden, krigen foregik på, kom som et chok for de amerikanske soldater. Der var ingen reel front. Ganske som i frihedskrigen mod franskmændene benyttede vietnameserne sig af guerillakrig. Når alt virkede fredeligt, gik FNL pludseligt til angreb på amerikanske enheder på patrulje i Sydvietnam.

Alle de krigsførende parter opførte sig brutalt over for hinanden. Ofte var det civilbefolkningen, der blev de store tabere. FNL-guerillaen gemte sig hyppigt i landsbyer. Da amerikanerne ikke kunne kende forskel på partisaner og landbefolkningen, resulterede det flere gange i massakre på landsbybeboerne.

Hidtil havde FNL kun opereret i landdistrikterne. Men dette ændrede sig i slutningen af januar 1968, da de indledte den såkaldte Tet-offensiv (tet er det vietnamesisk ord for nytår).

Tet-offensiven bestod af angreb på en lang række store og små byer i Sydvietnam. Oprindeligt havde angriberne håbet på, at offensiven ville få befolkningen til at gøre oprør mod magthaverne. Men dette skete ikke, hvorfor FNL efter en tid måtte trække sig tilbage.

Til gengæld resulterede Tet-offensiven i en utilsigtet sejr for FNL. At guerillaen var i stand til at trænge ind i sydvietnamesiske byer fremkaldte psykologiske chokbølger i den amerikanske befolkning.

Folkestemningen i USA

I begyndelsen af 1960erne tog den amerikanske befolkning ikke nogen videre notits af konflikten i Vietnam. Men efterhånden som unge amerikanere blev sendt hjem i ligsække, begyndte der at ulme en opposition mod USA’s deltagelse i krigen i Vietnam.

Desuden er Vietnamkrigen den konflikt i verdenshistorien, som har haft den største pressedækning. Journalister berettede uden omsvøb om krigens rædsler. Størst indtryk på USA’s og den øvrige verdens befolkning gjorde dog fotografernes billeder.

Vietnamkrigen - flyAmerikanske bombefly nedkastede napalm over junglen for at komme FNL til livs. Ofte ramte disse brandbare kemikalier imidlertid civile. Når den amerikanske befolkning så billeder af nøgne børn, som var blevet offer for disse bombninger, var der mange, som spurgte sig selv: ‘Hvordan kan denne krig være retfærdig?’

Som følge af Tet-offensiven gik det desuden op for den amerikanske offentlighed, at USA ingen fremgang havde haft på slagmarken. De politiske og militære ledere forsikrede hele tiden om, at de amerikanske drenge klarede sig godt i Vietnam. Men Tet-offensiven demonstrerede, at FNL kunne trænge ind i en hvilken som helst sydvietnamesisk by. Tv-billeder viste endda, at kampe fandt sted lige udenfor den amerikanske ambassade i Sydvietnams hovedstad Saigon.

Rundt om i USA blev der demonstreret imod krigen i Asien. Opinionen gik efterhånden ind for, at USA burde trække sig ud af Vietnam.

Under Vietnamkrigens hektiske år havde præsidentembedet i USA været varetaget af demokraten Lyndon B. Johnson. Som følge af Vietnamfiaskoen valgte han imidlertid ikke at genopstille til valget i 1968. I stedet blev præsidentembedet overtaget af republikaneren Richard Nixon.

Nixon var gået til valg på et løfte om: ‘fred med ære’. USA havde opgivet at vinde krigen i Vietnam. Nu drejede det sig om at komme ud af landet med værdigheden i behold. Det skulle ikke se ud som om, en hær bestående af risbønder og fiskere havde overvundet verdens mægtigste militærmaskine.

USA forlader Vietnam

I 1969 var der 540.000 amerikanere i Vietnam. Herefter begyndte en vietnamisering. Det ville sige, at amerikanerne langsomt trak sig ud af landet sideløbende med, at den sydvietnamesiske hær blev udbygget og overtog bekæmpelsen af FNL.

Moralen i det sydvietnamesiske militær var imidlertid lav. Soldaterne troede ikke for alvor på, at de kunne vinde krigen.

I Januar 1973 blev der i Paris indgået en fredsaftale mellem krigens parter. I det store hele var den blot en bekræftelse af Geneve-aftalen fra 1954. Men Paris-aftalen betød, at amerikanerne kunne sige, at de havde fået noget ud af krigen.

Vietnamkrigen - helikopterKampene i Vietnam fortsatte imidlertid. Efterhånden faldt styret i Sydvietnam helt fra hinanden.

30. april 1975 indtog FNL-styrker Saigon. Indtagelsen af Sydvietnams hovedstad gik så hurtigt, at de sidste amerikanere i landet måtte lide den ydmygelse at blive samlet op af helikoptere fra taget af den amerikanske ambassade og fløjet ud af Vietnam.

58.000 amerikanere havde mistet livet i Vietnam, og tre gange så mange var blevet alvorligt såret. De fleste af de dræbte og invaliderede havde været ganske unge. Gennemsnitsalderen for en amerikansk soldat i Vietnamkrigen havde kun været 19 år.

Antallet af faldne vietnamesere i samme krig kendes ikke med sikkerhed. Men det skønnes, at tabstallet var ti gange højere end amerikanernes.

Seneste opdatering: December 2018

Del siden på: Facebooktwittermail