Prags korte forår

Flag TjekkoslovakietI 1968 forsøgte det kommunistiske Tjekkoslovakiet at indføre reformer og demokrati i landet. Et tiltag der blev kaldt ‘Forår i Prag’. Desværre varede foråret kun kort tid. Senere på året rykkede de øvrige østbloklande under ledelse af Sovjetunionen ind i landet og forvandlede forår til efterår.

Forhistorien

I 1960erne var Tjekkiet og Slovakiet samlet som en nation under navnet Tjekkoslovakiet. Hovedstaden var Prag. Efter Anden Verdenskrig var landet endt på den sovjetiske side af jerntæppet. Det betød kommunistisk styre under stærk kontrol af Moskva.

Der indførtes planøkonomi i landet. Alle virksomheder blev overtaget af staten, og myndighederne fastsatte priser og lønninger.

Beslægtede emner:
Berlinmuren

Samtidigt kontrollerede det hemmelige politi, at befolkningen opførte sig, som magthaverne ønskede det. Dette medførte fængsling og/eller henrettelse af mennesker med uønskede synspunkter.

Konsekvensen af planøkonomien var imidlertid, at levestandarden kun gik trægt fremad. Som følge af dette steg utilfredsheden med den førte politik både i den brede befolkning samt fra store dele af kommunistpartiet.

Kritikken var massiv og havde bred opbakning i en sådan grad, at man ikke turde løse problemet ved at foretage udrensninger. I stedet indførtes første små reformer og siden måtte den daværende leder af kommunistpartiet – Novotny – januar 1968 gå af.

Forår i Prag

Ny chef for kommunistpartiet – og dermed den reelle leder af Tjekkoslovakiet – blev Alexander Dubcek. Hidtil havde han ellers ikke nydt den store respekt blandt den øvrige magtelite. Valget af ham var nærmest konsekvensen af et kompromis mellem rivaliserende grupperinger.

Heller ikke i den brede befolkning var der på forhånd den store tiltro til den nye leder. Men det ændrede sig hurtigt.

Alexander Dubcek - Forår i PragDet viste sig nemlig, at Dubcek var særdeles reformivrig. I de efterfølgende måneder blev der indført ytringsfrihed samt foretaget andre tiltag, der gjorde det lettere at være tjekkoslovak. Udviklingen fyldte befolkningen med en sådan optimisme, at man begyndte at tale om forår i Prag.

Dubcek ønskede imidlertid ikke at indført kapitalisme. Kommunistpartiet skulle fortsat have en ledende rolle i samfundet. Det, han ønskede iværksat, var, hvad han selv kaldte ‘socialisme med et menneskeligt ansigt’. Efter alt at dømme var den brede befolkning ganske enig med ham i dette.

I de øvrige Warszawapagtlande var magthaverne dog knap så begejstret for det nye Tjekkoslovakiet. I Sovjet var de bange for at miste en stødpudestat, og i de europæiske østbloknationer var de bange for, at frihedstrangen spredte sig til deres lande, så de selv mistede deres magtposition.

Derfor forsøgte Tjekkoslovakiets allierede i den østlige forsvarsblok at få Dubcek til at holde igen med reformerne. Magthaverne i Prag gav enkelte indrømmelser til de kommunistiske allierede. Men det skulle snart vise sig, at det ikke var nær nok.

Efterår i Prag

Sent om aftenen tirsdag den 20. august 1968 rykkede tropper fra Sovjet, Bulgarien, Polen, Ungarn og Østtyskland ind i Tjekkoslovakiet. Allerede næste dag var hele landet besat.

Forår i Prag knuses af tanksInvasionsstyrken var på 500.000 soldater, 6000 tanks, 2000 kanoner og 800 fly. Enhver militær modstand var håbløs.

Fra sovjetisk side hed det sig, at der var tale om broderlig hjælp for at beskytte Tjekkoslovakiet mod nogle udefinerede fjender. Men da FNs Sikkerhedsråd spurgte Sovjet om, hvilke politiske ledere de var kommet for at hjælpe, kunne de ikke svare. Dubcek og de øvrige hidtidige magthavere i Tjekkoslovakiet var nemlig blevet arresteret og ført til Moskva.

I den følgende tid forsøgte befolkningen i Tjekkoslovakiet at bekæmpe besætteren med fredelige midler som strejker og demonstrationer. Men tiltagene havde mere symbolsk end reel betydning. Reformtiden var til ende, og invasionsstyrkerne var kommet for at blive.

Efter nogen tid var hele 68 styret udskiftet med Moskvatro betonkommunister. Befolkningen resignerede og måtte indordne sig under, at foråret i Prag blot havde været en drøm, der var for god til at vare mere end en alt for kort sommer.

Vestens reaktion

Den vestlige verden gav i 1968 begivenhederne i Tjekkoslovakiet stor opmærksomhed. Tjekkoslovakkerne modtog store sympatitilkendegivelser, og besætterne blev fordømt. Mange ønskede oven i købet at komme den nødstedte nation til hjælp.

Men NATO ønskede ikke at gribe til våben. Uofficielt blev Tjekkoslovakiet opfattet som sovjetisk interessesfære. Indblanding kunne resultere i en verdenskrig med anvendelse af atomvåben.

Til gengæld led Sovjet et stort prestigetab med invasionen af Tjekkoslovakiet. Moskva havde vist sit sande ansigt.

Dette havde den konsekvens, at flere europæiske kommunistpartier kappede sine bånd til Sovjetunionen. De store partier i Spanien og Italien gik over til den såkaldte eurokommunisme, hvilket ville sige en kommunisme, hvor partierne var helt uafhængige af Moskva.

Seneste opdatering: December 2018

Del siden på: Facebooktwittermail