Dansk fodbold i 1960erne

I 1960ernes Danmark blev alt fodbold udøvet af amatører. Ikke noget med at modtage penge for at udøve sin idræt. Til gengæld var der ingen reklamer på tøjet, og selv de bedst trænede kun et par enkle gange om ugen.

Ovennævnte gjaldt ikke alene danmarksturneringen – men også landsholdet. Var man først blevet professionel, kunne man godt glemme alt om at spille i rødt og hvidt.

Olympiske lege i Rom

Dansk fodbold i 1960erne åbnede med de olympiske lege i Rom i 1960. Landstræner for Danmark var Arne Sørensen, som sværgede til en udpræget defensiv taktik krydret med hurtige kontrastød.

Første modstander var de hurtige og teknisk velfunderede argentinere. Disse pressede danskerne i bund i det meste af kampen, og kom endda foran med 1-0. Men da slutfløjtet lød, havde Danmark – stik imod spil og chancer – vundet med 3-2. To af målene var blevet scoret af den kun 18-årige frederikshavner Harald Nielsen.

Næste modstander var Polen. Igen en på papiret stærkere modstander. Og igen blev Danmark presset i bund i det meste af kampen. Men endnu engang blev det til dansk sejr. Denne gang med 2-1. Danske målscorer var Harald Nielsen og Poul Pedersen.

Sidste kamp i gruppespillet var mod Tunesien. Danmark vandt 3-1, og var nu klar til semifinalen mod guldfavoritterne fra Ungarn.

Opgøret mod Ungarn blev i de følgende årtier mindet som en af de bedste kampe, et dansk fodboldlandshold nogen sinde havde spillet. Danmark fightede sig til en sejr på 2-0. Målene blev sat ind af Harald Nielsen og Henning Enoksen. Desuden huskes kampen for, at målmand Henry From snuppede et straffespark – ved stillingen 1-0 – efter han havde placeret sit tyggegummi på den ene målstolpe.

Ovenpå den flotte semifinale blev finalen til gengæld noget af et antiklimaks. Jugoslavien vandt 3-1, og Danmark måtte nøjes med sølv. Mere er der ikke at sige om den match.

Men alt i alt havde OL været en succes. Alle de danske spillere havde været rene amatører med fuldtidsarbejde ved siden af fodbolden. Det samme kunne ikke siges om de østeuropæiske modstandere. Spillerne for disse nationer var statsamatører, hvilket ville sige, at formelt set arbejdede de for staten, men reelt set foretog de sig ikke andet end at spille fodbold.

Naturligvis blev holdet også modtaget som folkehelte, da de vendte hjem til Danmark.

Amatørlandsholdet

I virkeligheden markerede de olympiske lege i Rom afslutningen på en epoke, hvor rene amatører kunne gøre sig gældende i international fodbold. Men det tog mange år, før de ansvarlige i DBU indså dette. Først i 1971 blev det tilladt udenlandsprofessionelle at spille på det danske fodboldlandshold, og udbetaling af penge i dansk fodbold blev ikke legaliseret før end i 1978.

I 1960erne blev 81 danske fodboldspillere professionelle i udlandet – primært de bedste. Derfor var udskiftningen af spillere på landsholdet kolossal. Der blev aldrig sammenspillet en fast stamme. Desuden blev der skiftet landstræner cirka hvert andet år.

Ovennævnte smittede af på det danske fodboldlandsholds resultater i 1960erne. Danmark deltog for eksempel hverken ved de olympiske lege i 1964 eller 1968. Og at Danmark nogen sinde skulle kunne komme til at deltage i en VM-slutrunde, troede selv ikke de største optimister på.

Ganske vist kvalificerede Danmark sig til semifinalen i Nations Cup (1964) – forløberen for EM. Men det skyldes mere lodtrækningsheld end stor fodboldformåen. Modstanderne havde i nævnte rækkefølge været: Malta, Albanien og Luxembourg.

I kvartfinalen mod Luxembourg skulle der endda en tredje afgørende kamp til, før Danmark evnede at komme videre. Efter 3-3 ude og 2-2 hjemme blev det til 1-0 sejr på neutral bane i Amsterdam. Alle seks mål mod Luxembourg blev i øvrigt scoret af Ole Madsen.

Ind imellem lykkedes det dog Danmark at hive storsejre hjem over små nationer. I 1961 blev det til 9-1 over Finland, og i 1967 blev det til 14-2 over Island.

Men i samme periode tabte Danmark tre gange med 0-6 – to gange mod Ungarn (1963 og 1966) og en gang mod Sovjet (1965). Og de store vesteuropæiske fodboldnationer gad slet ikke spille mod lille ubetydelige Danmark.

Årets store fodboldbegivenhed var derfor opgøret mod arvefjenden, Sverige. Som regel vandt de blå-gule. Men i 1965 blev det i Københavns Idrætspark til dansk 2-1 sejr. Igen var Ole Madsen på pletten og scorede. Hans mål huskes for at han sendte bolden i netmaskerne med hælen.

Danmarksturneringen

Landets bedste fodboldrække blev i 1960erne betegnet som 1. division. Den bestod af 12 hold.

Første halvdel af årtiet blev domineret af hold fra provinsen. Med fire mesterskaber og en pokaltriumf, var det i særdeleshed Esbjerg, som gjorde sig gældende. Men med et mesterskab og tre pokalsejre klarede AGF sig ligeledes ganske godt.

Det var imidlertid ikke kun Jylland men også Fyn, som var med fremme. De røde fra B1909 vandt både et mesterskab og en pokaltitel, foruden at B1913 ligeledes prøvede at vinde pokalturneringen. Enkelte år var Odense endda samtidigt repræsenteret af både B1909, B1913 og OB i landets bedste fodboldrække.

Efter det danske mesterskab 13 år ud i træk var havnet i provinsen, hentede Hvidovre det i 1966 til hovedstaden. Det blev indledningen til en lille stime, i årtiets resterende turneringer havnede guldmedaljerne hos skiftende klubber i københavnsområdet.

Skiftet fra provins til hovedstad blev desuden illustreret af, at storholdet fra de tidlige 1960er – Esbjerg – i 1969 rykkede ned i 2. division.

Til gengæld havde de storkøbenhavnske hold ikke nogen videre succes i Landspokalturneringen. Kun én gang endte pokalen i hovedstaden. Det var i 1969, hvor KB blev pokalmestre.

I 1967 og 1968 skete der ellers det bemærkelsesværdige, at pokalturneringen var blev vundet af et hold fra den næstbedste række. Begge år var det Randers Freja, der narrede de store.

Internationalt skabte de danske klubber ikke de store resultater. Ganske vist deltog de i hele årtiet i Europacuppen og fra 1967 i Toto-turneringen. Men når en dansk klub mødte et hold af format, drejede det sig primært om at begrænse nederlagets størrelse.

Dette lykkedes imidlertid ikke altid. For eksempel tabte B1913 i 1961 en europacupmatch mod Real Madrid med 0-9.

Seneste opdatering: Juli 2022