Woodstock-festivalen

I weekenden 15. – 17. august 1969 blev der i staten New York i USA nær byen Bethel afholdt en stor musikfestival. Begivenheden var Woodstock-festivalen, og den er siden gået over i historien som festivalen over alle musikfestivaler.

Woodstock-festivalen – én festival blandt mange

Woodstock var langt fra den første store musikfestival i USA. Allerede i 1959 afholdes Newport Folk Festival på Rhode Island. Den blev derefter en årlig tilbagevendende musikbegivenhed. I 1965 var det således på Newport Folk Festival, publikum for første gang stiftede bekendtskab med den elektriske udgave af Bob Dylan.

I juni måned 1967 afholdes Monterey Pop Festival i Californien. En lang række af tidens største rocknavne og over 70.000 tilskuere var samlet til den store musikbegivenhed.

Alle musikere optrådte gratis, og overskuddet gik til velgørende formål. Der herskede en god atmosfære, og selvom Woodstock er den bedst kendte af 1960erne festivaler, anses dagene i Monterey som have været de mest vellykkede.

Det var i øvrigt på Monterey Pop Festival, Jimi Hendrix gav den klassiske koncert, hvor han under udførelsen af nummeret ‘Wild thing’ satte ild til sin guitar.

Three days of peace and music

Woodstock-festivalen afholdes under mottoet: ‘Three days of peace and music’. Med dette mentes, at arrangementet ikke kun drejede sig om musik, men i lige så høj grad skulle virkeliggøre hippie-generationens ideal om fredelig sameksistens mennesker imellem.

Fjenden var krig – i særdeleshed krigen i Vietnam. Country Joe McDonald havde da heller ikke under sin optræden spor svært ved at kommunikere med tilhørerne, da han nævnte Vietnamkrigen. Fra scenen fik han publikum til at brøle det forbudte ord ‘F..K’ som deres meningstilkendegivelse om konflikten i Asien.

Festivalen trak ud og sluttede først tidligt mandag morgen. Sidste navn på scenen var Jimi Hendrix.

Under sin optræden spillede Hendrix den amerikanske nationalmelodi – Star Spangled Banner. Den blev spillet på en måde, den aldrig var blevet fremført på tidligere. Dette var på mange måder en symbolsk handling. På Woodstock-generationens vejene sagde han nemlig dermed: ‘Vi elsker vores land, og vi er fortsat amerikanere. Men vi gør det, og vi er det på en ganske anden måde end vores forældre.’

Hele publikum gik imidlertid ikke op i den politiske manifestation. For mange deltagere var Woodstock blot en stor, tre dage lang fest med beruselse og anselige mængder af narkotiske stoffer.

Men alt ved Woodstock-festivalen var ikke blot gilde og høj guitar-musik. Arrangørerne havde ikke forventet, at over 100.000 mennesker ville møde frem. Men det gjorde der. Hvor stort publikum egentligt var til festivalen, er der ingen der ved med sikkerhed. Men det skønnes, at et sted imellem 300.000 og 500.000 var samlet i Woodstock.

Dette skabte naturligvis problemer. Helt galt gik det, da en voldsom storm maltrakterede egnen. Festivalområdet blev forvandlet til en sump at mudder og affald.

Som følge af dette erklærede politiet festivalen for katastrofeområde. Fra fly nedkastedes forsyninger, der gjorde, at festen kunne fortsætte. Hjælpen blev i øvrigt leveret af det selv samme militær, som festivaldeltagerne havde råbt ‘F..K’ til.

Intet nyt under regnbuen

Ofte betegnes Woodstock-festivalen som hippietidens højdepunkt. Men i virkeligheden var den mere en kapitalistisk manifestation end en sejr for hippie-tanken.

Til forskel fra festivalen i Monterey optrådte musikerne ikke gratis i Woodstock. Overskuddet gik heller ikke til velgørende formål. I stedet kunne de forretningsmænd, der havde arrangeret festivallen skovle guld ind – som befandt de sig for enden af regnbuen.

Siden 1969 er der flere gange blevet afholdt revival-festivaler i Woodstock. Der har det samme gjort sig gældende. Hippiernes ideal om en verden, hvor ingen udnyttede hinanden, er trængt i baggrunden af smarte forretningsmænds trang til at score profit.

Seneste opdatering: December 2018