Når man beskæftiger sig med 1960ernes musik, er Nick Drake sjældent den første, der tænkes på. Hans plader nåede aldrig ind på de kommercielle salgslister, og musikken fik aldrig det store bred publikums bevågenhed.
Til gengæld er Drakes musik – til forskel fra megen hitlistemuzak – tidløs og har evig gyldighed. Siden hen er der da også et ikke helt lille publikum, som har lært at sætte pris på hans indspilninger. Derfor er det selv den dag i dag forholdsvis let at komme i besiddelse af hans albums.
Desuden illustrerer historien om Nick Drake, at 1960erne ikke kun var glæde og optimisme. Der fandtes også vemod og ufuldendte drømme.
Kunstneren, musikken og sangene
Nick Drake blev født i Burma af britiske forældre i 1948. Familien flyttede imidlertid tilbage til England, allerede da Nick kun var få år gammel.
Som 16-årige kom Nick i besiddelse af en guitar. Den lærte han hurtigt at spille på. Samtidigt begyndte han at skrive egne sange.
Produceren Joe Boyd fik kendskab til Drakes musik og blev begejstret for den. Sammen påbegyndte de i 1968 indspilningen af Nick Drakes første LP. Albummet blev udsendt året efter med titlen ‘Five Leaves Left’.
Musikken var melankolsk og drømmende, følsom og indadvendt. Forrest i lydbilledet hørtes Drakes dæmpede guitar og bløde vokal. Stemmen var helt uden aggressioner og hævede sig aldrig.
Sangene var jævnligt påvirket af naturen. Med en nøgen skønhed optrådte træer, himlen og landskaber som billeder i kompositionerne.
Hele tiden mærkedes en uskyldsren søgen. Ofte knyttede håbet sig til en kvinde, der kunne befri hjertets ensomhed. Som regel var det imidlertid en ikkeeksisterende idealiseret kvinde, sangene kredsede omkring.
Mod enden
I 1970 udkom Nick Drakes anden LP ‘Bryter Layter’. På den medvirkede blandt andet John Cale (tidligere Velvet Underground) og musikere fra Fairport Convention. Alle omkring Drake fortalte ham, at det var et mesterværk. Men albummet solgte kun meget lidt på daværende tidspunkt.
Om det var den manglende anerkendelse fra det store publikum eller noget andet, er svært at sig. Men i de efterfølgende år trak Nick sig endnu mere ind i sig selv. Ofte led han af svære depressioner.
Five Leaves Left – 1969
Bryter Layter – 1970
Pink Moon – 1972
Nick Drake var imidlertid ikke villig til at gå på kompromis med sin musik. Ingen leflen for kommercialismen. Dette hørtes tydeligt på kunstnerens tredje og sidste LP ‘Pink Moon’ fra 1972.
Det sidste album blev indspillet på blot to dage. Foruden et piano på enkelte af numrene hørtes kun Nicks guitar og smertefulde vokal.
‘Pink Moon’ blev Nick Drakes mørkeste, mest indadvendte og sværest tilgængelige udspil. Til gengæld indeholdt det i al sin vemod en skræmmende skønhed.
I 1974 døde Nick Drake af en overdosis antidepressiv medicin. Men sangene og musikken vil uden tvivl leve mange år fremover …
Seneste opdatering: December 2018