Niels Bohr

Da Niels Bohr døde i 1962 ophørte en epoke i dansk åndsliv. Ikke alene var han en af tidernes mest navnkundige danskere, men selv den dag i dag anses han som værende en af verdenshistoriens mest betydningsfulde videnskabsmænd.

Ungdommen

Niels Bohr blev født i København den 7. oktober 1885. Faderen var den internationalt anerkendte fysiolog Christian Bohr. Det gjorde, at hjemmet ofte besøgtes af kulturpersonligheder og forskere fra mange forskellige videnskabsgrene. Det gjorde Niels havde en opvækst i et intellektuelt stimulerende miljø.

Vigtig for Niels var ligeledes den to år yngre bror, Harald. I voksenlivet blev lillebroderen en anerkendt matematiker, og gennem hele livet havde han en væsentlig indflydelse på storebroderens virke.

Brødrene begrænsede sig imidlertid ikke til åndens arbejde. Begge spillede de fodbold. Således var Niels i 1905 målmand på AB’s førstehold. For Harald gik det endnu bedre, han kom på landsholdet og var i 1908 med ved de Olympiske Lege i Londons, hvor han var med til at vinde sølv.

Efter afsluttet studentereksamen i 1903 påbegyndte Niels Bohr fysikstudiet ved Københavns Universitet. I 1909 blev han mag.scient, hvorefter han straks gik i gang med sin doktordisputats. Denne forsvarede han to år senere.

Niels Bohrs arbejdsområde var den teoretiske fysik, og omgivelserne havde allerede bemærket, at her var der tale om en begavelse ud over det sædvanlige.

Atommodellen

I 1911 rejste Niels Bohr til England. Der opholdt han sig først i Cambridge og slog sig siden ned i Manchester.

Under englandsopholdet fandt danskeren frem til en model for atomets opbygning. Denne kom til den videnskabelige verdens kendskab, efter Bohr i 1913 fik offentliggjort tre afhandlinger i tidsskriftet Philosopical Magazine.

I begyndelsen blev indholdet i artiklerne mødt med skepsis. Bohrs atommodel var i strid med hele den klassiske fysiks dogmer. Men efterhånden, som uafhængige forskere via eksperimenter kunne bekræfte modellens holdbarhed, forstummede kritikken.

Siden har 1913 været sat som skæringsår for et nyt verdensbilledes fødsel. Hidtil havde forskerne  ellers lidt under den klassiske fysiks begrænsninger. Men med Bohrs atommodel skete der et kvantespring. Pludselig var videnskaben i stand til at forklare elementer, den hidtil ikke havde kunnet redegøre for.

I de efterfølgende år udbyggede Bohr atommodellen yderligere. Desuden opstillede han en teori for det periodiske system, der gjorde, at der kunne redegøres for grundstoffernes fysiske og kemiske egenskaber.

Efterhånden nød den danske atomfysiker stor anseelse både i og udenfor videnskabelige kredse. Den ultimative hæder kom i 1922, hvor Niels Bohr i en alder af 37 år – som den hidtil yngste – tildeltes Nobels fysikpris.

Niels Bohr Instituttet

I 1916 blev Niels Bohr ansat i et professorat ved Københavns Universitet. Arbejdsforholdene var imidlertid kummerlige. Derfor indsamledes penge til opførelsen af et mere tidssvarende institut.

Den nyopførte afdeling blev indviet i 1921. Den fik navnet Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik. Men i daglig tale blev den slet og ret kaldt for Niels Bohr Instituttet, hvilket den da også officielt blev omdøbt til i 1965.

Bohr havde altid drømt om internationalt samarbejde indenfor videnskaben. Med det nye institut blev det muligt at udføre noget sådant i Danmark. Mange udenlandske forskere besøgte København, hvor de både drev selvstændig forskning og udvekslede synspunkter med Niels Bohr. Flere af dem blev endda siden hen belønnet med Nobelprisen for deres arbejde.

I mellemkrigstiden var instituttet lidt af en metropol for den teoretiske fysik. Der blev talt om Københavnerskolen. Resultatet af denne skoles forskning resulterede i det 20. århundredes måske mest banebrydende nyskabelse, kvantemekanikken.

Mennesket Niels Bohr

I 1912 blev Niels Bohr gift med Margrethe Nørlund. Sammen fik de seks børn – alle drenge.

Blandt den store fysikers interesser var kunst, filosofi og litteratur. Sandsynligvis var det en medvirkende årsag til, at han var i stand til at hæve sig over den klassiske fysiks dogmer.

Oprindelig havde Niels Bohr ikke beskæftiget sig noget videre med politik. Men efter nazisterne i 1933 overtog magten i Tyskland, ændrede dette sig. I de efterfølgende år hjalp han adskillige videnskabsfolk – blandt andet jøder – ud af Tyskland.

Efter Danmark blev besat i 1940, valgte Bohr at blive i sit fødeland, da han mente, han kunne gøre mest gavn her. Men i september 1943 kom der efterretninger om, at han ville blive arresteret og bragt til Tyskland. Derfor flygtede han til Sverige, hvorfra han rejste videre over Atlanten.

I USA erfarede den danske fysiker, at videnskabsmænd var nær ved at have udviklet atombomben. Han var klar over, at dette ville få drastiske konsekvenser. Derfor kæmpede han fra da af, for en verdensorden der byggede på åbenhed.

Afslutningen på en epoke

Kort tid efter befrielsen i 1945 vendte Niels Bohr hjem til Danmark. I de efterfølgende år arbejde han for en fredelig udnyttelse af atomenergi. Således var han en af drivkræfterne bag atomforsøgsanlægget Risø, som blev indviet de 6. juni 1958.

Sommeren 1962 blev Niels Bohr syg. Efter en tid fik han det bedre. Men den 18. november var det slut, den dag døde kvantefysikkens fader af et hjertestop.

Siden har hans portræt prydet frimærker og pengesedler. Men den måske største hæder tildeltes ham i 1994, hvor grundstof 107 blev opkaldt efter ham med navnet bohrium.

Seneste opdatering: December 2018

Del siden på: