Færøerne består af 18 små og lidt større øer. I 1960erne var 17 af dem beboet. Øgruppens befolkningsstørrelsen svarede til en middelstor dansk provinsby. Men det betød ikke, at der var tale om en homogen befolkningsgruppe. Der fandtes megen regional rivalisering og uenighed mennesker imellem.
Hjemmestyre på Færøerne
I 1948 havde Færøerne fået hjemmestyre. Et folkevalgt Lagting tog sig af de indre anliggende. Til gengæld blev udenrigs- og forsvarspolitik varetaget af Danmark. Desuden hørte Færøerne under den danske Krone.
For at forstå Færøernes politiske system var det ikke nok blot at tænke på en venstre-højre linie baseret på økonomisk politik. Man skulle i stedet forestille sig et kvadrat, hvor samhørigheden med Danmark kontra selvstændighed i lige så høj grad havde betydning.
På nogle tidspunkter har det økonomiske aspekt været i højsædet, og andre gange har det nationale været i forgrunden. I 1960erne havde det nationale aspekt en mindre central rolle for den færøske befolkning end det har i dag.
Fiskeriet
I hele det 20. århundrede var fiskeriet Færøernes centrale erhverv. Ikke kun i lokale farvande fandt dette sted. Færøske skibe sejlede over alt i Atlanterhavet, hvor der var fisk af fange.
Alligevel må 1960erne betegnes som et væsentligt årti for det færøske fiskeri. Fiskeflåden gennemgik en omfattende fornyelse. Gamle træskibe blev udskiftet med moderne trawlere.
Da fangstmetoderne ligeledes blev moderniseret, resulterede det i, at det samlede fiskeri blev fordoblet fra 1960 til 1970. Det var specielt sildefiskeriet, der forårsagede denne vækst.
Herudover blev der i 1960erne bygget en lang række filetfabrikker på øerne. Derved blev færingerne selv i stand til at bearbejde råvarerne med deraf følgende fortjeneste.
De gode år for fiskeriet forårsagede en stor fremgang for hele den færøske nation. Offentlige investeringer blev fordoblet i årtiet, og mange nye værdier blev skabt. Det blev dermed i 1960erne, Færøerne for alvor blev et moderne industrisamfund.
Seneste opdatering: December 2018
Del siden på:
