• Atommarcher
• Che Guevara
• Hippierne
• Provoer
• Studenteroprøret
• Terrorisme
• Ungdomsoprøret

Forside | Verden | Danmark | Oprør | Sport | Musik



Oprør - Ungdomsoprøret  

Provo Knud At ungdomsoprøret var noget, der fandt sted i 1960erne, kan de fleste blive enige om. Men hvad det helt konkret indeholdt, er der knap så stor overensstemmelse omkring. Enhver fortolkning vil altid være en forenkling. I det følgende gives dog nogle bud.

Baggrund
For ungdomsoprørernes forældre var det ikke en selvfølge, at man kunne spise sig mæt hver dag. De havde oplevet 1930ernes depression samt Anden Verdenskrigs usikkerhed og afsavn.

Efter krigen havde de imidlertid været med til at opbygge et trygt samfund, hvor stort set ingen for alvor led nød. Dette var de stolte af, og forventede derfor, at den unge generation værdsatte dem for denne indsats.

1960ernes ungdom derimod havde aldrig prøvet at gå sultne i seng. Den havde altid oplevet fremgang. For den var velstand en selvfølge, man kunne tage for givet, og ikke behøvede at sige tak for.

Desuden oplevede 1960erne nogle forholdsvis store ungdomsårgange. Langt flere unge end tidligere tog en videregående uddannelse. Mange familier oplevede endda, at slægten for første gang nogen sinde erobrede en studenterhue.

Dermed blev 1960erungdommens liv helt anderledes, end det deres forældre havde levet, da de var unge. Der opstod en kløfte, generationerne havde svært ved at kommunikere med hinanden.

Desuden findes der vel altid en form for oprørstrang hos ungdommen. Et behov for at være nonkonform, utilpasset og et ønske om at gøre tingene på en anden måde end sine forældre. Men dette gjaldt naturligvis ikke kun 1960ernes unge mennesker.

Udtryksformer
En forløber for ungdomsoprøret var kampagnerne mod atomvåben i begyndelsen af 1960erne. Disse blev siden hen afløst af andre protestmanifestationer som demonstrationer rettet mod USA's medvirken i Vietnamkrigen.

Ungdomsoprørene skilte sig ud fra forældregenerationen ved at skabe egen mode. Klædedragten var ofte regnbuefarvet. Mændene lod deres hår og skæg gro, således at det blev langt, og for det etablerede borgerskab virkede provokerende.

Nogle betegnede sig som provoer, og andre kaldte sig for hippier. Ofte var ungdomsoprørernes helte andre oprører som for eksempel Che Guevara.

En del af ungdomsoprøret var studenteroprøret. Først brød det ud i USA, men siden spredte det sig som en steppebrand til Europa.

Ligeledes på det kulturelle område blomstrede ungdomsoprøret. Inden for litteratur, billedkunst, teater, film med videre blev der nedbrudt grænser for, hvad der var muligt og tilladeligt.

Ungdommens musik var rock - eller beat som den på daværende tidspunkt blev kaldt i Danmark. For forældregenerationen, der var vant til mere harmoniske toner, lød den som mere eller mindre organiseret støj.

Der blev eksperimenteret med alternative livsformer. Nogle forsøgte sig med fri sex, og somme flyttede sammen i kollektiver.

Mange af eksperimenterne viste sig imidlertid som værende blindgyder. Som følge af svage sjæles udforsken af virkningen af stoffer som heroin og kokain blev dele af ungdommen narkotikamisbrugere.

Til Top





Læs også om:
• Hippierne
• Studenteroprøret på KU
• Woodstock-festivalen



Litteraturforslag
• Niels Martinov: Ungdomsoprøret i Danmark: 2000



eXTReMe Tracker